Sælg din bolig i Berlin bedst muligt

Hos Nordic Berlin hjælper vi danskere med at sælge bolig i Berlin – med dansk rådgivning, lokalt kendskab og en gennemarbejdet salgsproces fra start til slut.

Martin Mejdal Petersen
150+ bolighandler
10+ års erfaring
Tilgængelig alle ugens dage

Sådan hjælper vi dig

Indledende rådgivning

Vi starter med en grundig gennemgang af din bolig og din situation. Her taler vi om dine ønsker, markedet og dine muligheder, så du får et realistisk billede af salgsprocessen fra start til slut.

Vi arbejder ikke med standardvurderinger.
Vi finder den optimale salgspris – altså den pris, der både maksimerer din fortjeneste og samtidig er markedssvarende.

Derudover tilpasser vi strategi og forløb til dine behov, så salget passer til din situation.

Forberedelse inden salg

Inden boligen kan annonceres til salg, skal der indhentes en lang række oplysninger og dokumenter om boligen og ejendommen (hvis det er en lejlighed i en ejerforening).

Vi varetager denne proces og kontakter myndigheder og administrator af ejendommen og sørger for at vi har alt inden vi sætter til salg.
Dette sikrer, at din bolig præsenteres korrekt på salgskanalerne fra starten. Og det klæder os på, så vi kan svare korrekt og agere professionelt, når køberne har spørgsmål.

Strategi & markedsføring

En god salgspris kræver en stærk præsentation og den rigtige eksponering.

Vi sørger for, at din bolig bliver præsenteret professionelt og når ud til de rigtige købere:

  • professionelle fotos, video og plantegning

  • 360-graders visninger

  • sælgende og gennemarbejdet boligtekst

  • annoncering på platforme som ImmobilienScout24 og Immowelt

  • synlighed på sociale medier

  • eksponering i vores eksisterende kundedatabase

  • professionelt salgsarbejde (vi fremviser alle dage – også om aftenen)

Vi arbejder med høj kvalitet i alle led, så din bolig fremstår tydelig og attraktiv på tværs af alle kanaler.

Tryg handel

Når interessen er skabt, tager vi hånd om resten af processen.

Vi står for fremvisninger, dialog med købere og forhandling af prisen, så du opnår det bedst mulige resultat.

Samtidig guider vi dig gennem hele den tyske salgsproces, som adskiller sig fra den danske – herunder samarbejde med dansksproget notar, administrator og øvrige parter.

Vi følger op på alle detaljer og sikrer, at handlen bliver gennemført korrekt og trygt.

Dem har vi hjulpet

Vi har hjulpet en lang række danskere med at sælge bolig i Berlin. Ofte med et resultat, der overstiger deres forventninger.

“Vi har været særdeles tilfredse med mæglerens hurtige, grundige, og venlige assistance ved salget af vores lejlighed i Charlottenburg. Vi fik solgt lejligheden til en højere pris end andre mæglere havde estimeret. Der opstår jo mange små og store spørgsmål i forbindelse med en salgsproces af denne art, og hver gang har mægleren på en kompetent og tryg måde ydet effektiv vejledning.

Vi kan varmt anbefale henvendelse til denne dygtige mægler.”

Torben H, sælger

“Martin hjalp os med at sælge vores ferielejlighed i Berlin. Vi havde tidligere forsøgt at sælge ejendommen selv i omkring et år. Martin solgte vores lejlighed inden for få måneder til en pris, der endda oversteg vores forventninger en smule. Gennem hele processen følte vi os velinformerede, og alle vores spørgsmål blev besvaret hurtigt og grundigt. Da vi er seks ejere af lejligheden, var vores situation noget unik, men vi fik også værdifuld rådgivning og støtte i denne henseende.

Vi kan varmt anbefale Martin og hans team i Berlin.”

Pia Nielsen, sælger

Nordic Berlin ved Martin Mejdal Petersen har i marts 2026 solgt vores lejlighed på Friedrichshain. Det er gjort til vores fulde tilfredshed. Vi fik en rigtig god pris, var godt informeret undervejs i forløbet og kan på det varmeste anbefale Martin og hans team, de laver flot mæglerarbejde.”

Bente og Birger Villadsen, sælgere

Cases

Her er et udvalg af boliger, vi har solgt i Berlin. Hver bolig er forskellig, men fælles er en gennemtænkt strategi og et fokus på det rigtige resultat.

150+

Bolighandler

10+

Års erfaring

Dansk rådgivning

Vi taler dit sprog gennem hele processen

Lokalt netværk

Stærke samarbejdspartnere i Berlin

Viden til dig med bolig i Berlin

Salg af bolig i Berlin

At sælge bolig i Berlin adskiller sig på flere punkter fra et boligsalg i Danmark. Der er andre regler, andre dokumenter og en anden proces, som kan være svær at gennemskue – især hvis du ikke bor i byen til daglig.

Hos Nordic Berlin kombinerer vi dansk rådgivning med lokal ekspertise i Berlin.
Vi kender både de danske forventninger og de tyske forhold, og vi hjælper dig med at navigere sikkert gennem hele salget. Og vi er registreret Immobilienmakler i Berlin med tilladelse efter § 34c GewO (tysk tilladelse som Immobilienmakler).

Vi tager ansvar for hele processen. Fra de første overvejelser til boligen er overdraget.

Salgsprocessen kort fortalt

Vi håndterer hele forløbet for dig, herunder:

  • indgåelse af formidlingsaftale

  • indsamling af dokumenter

  • fotos, video og præsentationsmateriale

  • markedsføring af boligen

  • fremvisninger

  • forhandling af pris

  • koordinering med notar og underskrift

  • overdragelse og opfølgning

Undervejs holder vi dig løbende orienteret, og vi aftaler sammen, hvor ofte og hvordan du ønsker opdateringer.

Mere end bare et boligsalg

For mange af vores kunder handler det ikke kun om at sælge boligen, men også om alt det rundt om.

Derfor hjælper vi også med:

  • bortskaffelse af møbler

  • rengøring inden overdragelse

  • kontakt til advokat og notar

  • koordinering med administrator

  • andre praktiske opgaver efter behov

Vi går den ekstra mil for vores kunder og sørger for, at hele processen bliver så enkel som muligt for dig.

Hvad er din bolig i Berlin værd?

Overvejer du at sælge din lejlighed i Berlin, kan det være en god idé at starte med en realistisk (og manuel) salgsvurdering af boligen og markedet.

Vi giver dig en personlig vurdering og en ærlig dialog om dine muligheder – helt uforpligtende og gratis.